SuperEvent er et godt sted til firmaarrangementer på grund af alle de event-muligheder som de stiller til rådighed udover escape rooms både til dem, der vil bruge hovedet eller til dem, der vil ud at røre sig. Stedet har gode barfaciliteter, så der kan købes forfriskninger til før eller efter spillet.

De har i øjeblikket to Basement 13-rum og et Tidsmaskinen-rum. De arbejder på at lave et tredje rum med plads til flere som der også kommer to af. De vil derfor i fremtiden kunne afholde arrangementer med 48 samtidige spillere. Til forskel fra andre steder vi har været, så er der en gamemaster tilknyttet hvert rum, så de har fuldt overblik over hvor langt man er nået og om man har behov for hjælp.

Praktisk information:


Basement 13

Basement 13-rummet har en uhyggelig stemning, der passer til temaet for rummet. Lyd- og lysbilledet i rummet er også fint balanceret til forløbet i spillet. Rummet er nok mindre anbefalelsesværdigt til folk med sarte nerver.

Da vi kom ind i rummet ser vi ikke så mange synlige og umiddelbare ledetråde, men da vi fik set os godt om begyndte historien at tage fat. Der var flere af disse opgaver, som inviterede til teamarbejde. De fleste gåder og ledetråde passede desuden fint i rummets plot. Der var dog ikke så mange overraskelser, som stemningen ellers kunne lægge op til.

De hints vi fik fra gamemaster på skærmen var godt formulerede og afslørede ikke for meget.

Dato prøvet: 16. januar 2017
Antal deltagere: 4-8 personer
Varighed: 60 minutter

Miljø / stemning
Wow faktor
Puzzles opfindsomhed
Puzzles variation
Samlet vurdering


Tidsmaskinen

Tidsmaskinen er det sværeste rum vi i skrivende stund har prøvet, og som det eneste vi hidtil ikke nåede at gennemføre. Puzzles i rummet er af matrix-typen.

Der er gjort meget ud af at lave rummet gennemført, og det gør meget for stemningen. Vi følte os hensat til vores barndom i firserne.

Vi synes faktisk, at rummet bliver lidt for svært, da der er rigtig mange ledetråde, der skal prøves af på mange steder på samme tid uden meget hjælp til, hvor man skal bruge de enkelte ledetråde. Vores erfaring med escape room gjorde måske oplevelsen lidt mindre god for os, da vi havde en tendens til at overanalysere gåderne, så vi gjorde det sværere for os selv. Vi havde derfor også behov for rigtig mange hints fra gamemaster. Vi kæmpede med det faktum, at vi kun var tre deltagere. Vores anbefaling er at være mindst fem og samtidigt have godt samarbejde for at kunne gennemføre dette matrixspil.

 

Dato prøvet: 16. januar 2017
Antal deltagere: 4-8 personer
Varighed: 60 minutter

Miljø / stemning
Wow faktor
Puzzles opfindsomhed
Puzzles variation
Samlet vurdering


Black Magic

Endnu ikke prøvet. Kommer til Marts 2017